» Ullas blog » slank
Opret egen blog | Næste blog »

Lidt af hvert - fjolleri

3. Sep 3125 12:20, ullwitt

Er en soya bluse spiselig?

 

Er en inwear cardigan kun beregnet til indendørs brug?

 

Er nümph buks kun for de virkelig slanke?

 

Ja, jeg kunne jo blive ved – men jeg kan jo ikke blive ved…

 

Til gengæld kan jeg fortælle en lille hyggelig anekdote:

 

Hvor lang er evigheden? Kender du svaret?

En gang hvert tusinde år kommer en lille fugl flyvende og lander på toppen af Mount Everest.

Den hvæsser sit næb, og flyver væk igen.

Når denne ene lille fugl har slidt Mount Everest ned til grunden, er der gået et sekund af evigheden.

 

- Da jeg var 5 år gammel spurgte en af min fars kolleger mig hvad jeg ville være når jeg blev stor.

Uden nogen form for tøven svarede jeg “neurokirurg eller operasanger”, jeg glemmer aldrig hans ansigtsudtryk.

- Det gik som jeg forudså – men hvilken tror du jeg valgte?

 

- I wish I was a glowworm

a glowworm’s never glum

‘cos how can you be grumpy

when the sun shines out your bum?

 

Ny tøjstørrelse

28. Aug 2008 16:30, ullwitt

I mange år er de fleste af mine tøjindkøb foregået på nettet. Vel at mærke ikke i de trendy butikker, men de mere kedelige af slagsen som sælger tøj i lidt større størrelser.

Men så en dag vågnede jeg og opdagede, at alt mit tøj var for stort. Næsten 30 kg var røget af mig, og jeg havde bogstaveligt talt ikke noget tøj jeg kunne passe. Jeg skulle have ny garderobe! Alt lige fra inderst til  yderst skulle skiftes ud, og pludselig var det ligefrem sjovt at surfe på nettet, og overveje hvad der kunne klæde mig nu, i stedet for at bestille de samme t-shirts og bukser med elastiklinning. Selv det at fysisk gå i tøjbutikker holdt op med at være et mareridt. Mindre bh-er var måske ikke det rareste at skulle shoppe efter, men bare man finder de rigtige sites, er også det en leg.

En stor udskrivning... jo tak! men ikke alt blev købt på en gang, og de goder der kommer med at man har tøj på der passer, samtidig med at man ser betydelig bedre ud, er utroligt meget værd, og mere end opvejer den dårlige samvitttighed man har når man - igen - laver overtræk.

Verden er vel verden, kan man sige, men den verden jeg har været i, og den jeg færdes i nu, er temmelig forskellige. Jeg synes nu aldrig jeg har sneget mig langs murene, men det er markant så meget mere synlig jeg er blevet i gadebilledet. En smule fortørnethed kan da godt komme over mig en gang imellem, for jeg var jo den samme før, bare med lidt mere polster, og hvorfor i alverden kunne folk ikke se det, men så alligevel. Når jeg ser mig selv tilfældigt i butiksvinduerne, når jeg går ned ad gaden, så er der nu noget forandret ud over vægten og tøjet - holdningen er rankere, skridtene tages med større selvsikkerhed og der er i den grad mere liv i øjnene og smil på læberne, så jeg kan vist ikke tillade mig, at være helt så fornærmet over, hvordan jeg blev opfattet før.

Jeg er stadig ikke nogen nymfe, men det passer heller ikke til mig. Næste skridt er at begynde at gå på høje hæle igen - og se hvad det kan afstedkomme af sjove, interessante, pinlige, grinagtige og hyggelige hændelser.

 Det var hårdt og tungt, det blev lettere og væsentligt sjovere - det kan anbefales!!!