Vi kan ikke benægte det længere – der er ikke længe til jul…

De fleste år får jeg udskudt julegaveindkøbene til sidste øjeblik, men i år skal det være anderledes. Jeg har besluttet mig for at være i god tid, og i øvrigt købe det meste på nettet, så jeg undgår de overfyldte forretninger. Og hvis jeg alligevel tæt på jul får forvildet mig ind til byen, kan jeg med god samvittighed gå rundt uden at stresse, fordi alt hvad jeg skal bruge ligger hjemme indpakket og klar. Det bliver skønt!

Af mærkelige årsager synes jeg altid det er meget lettere at købe ind til mænd end til kvinder. De fleste mænd i min familie ved jeg vil blive overordentlig glade for bløde pakker med en Superdry T shirt, et par Pepe Jeans eller nogle Fox Sneakers. Jeg kender efterhånden deres størrelser, så de undgår at skulle bytte, og jeg har endnu ikke mødt den dreng/mand som ikke er glad for, at man for det første rammer stilmæssigt hvad de går i, og samtidig sparer dem for at gå i butikker selv – så på en gang giver man både en gave og gør en god gerning.

Det er da ikke så ringe endda…

jeg bor i en ejendom som er bygget i 1930’erne. Dengang lavede man centralvarme, hvilket vil sige at mine radiatorer sidder centreret midt i lejligheden i stedet for under vinduerne, som man da heldigvis senere har fundet ud af, er en langt smartere løsning.

Derudover har jeg store øst- og vestvendte vinduer, så om vinteren er lejligheden endog temmelig svær at varme op.

De sidste år har jeg sat en masse levende lys i vinduet, for lige som at skabe en barriere af varme, så kulden ikke kommer så langt ind i rummet. Det virker nogenlunde, men koster en del, da lys med lang brændetid ikke er voldsomt billige, og hvis man bruger syv om dagen plus nogle fyrfadslys, så kan det faktisk godt blive lidt af en udskrivning.

Men i år har jeg besluttet mig for at prøve noget nyt – det er jo sagt mange gange, at man taber det meste af sin kropsvarme ud gennem issen – så nu vil jeg gå ud og købe en

Fox Cap og en Quiksilver Cap, så jeg har noget at skifte imellem, og så vil jeg i vintermånederne sidde med mit uldtæppe omkring mig og min kasket på hovedet, og forhåbentlig nedsætte mit forbrug af stearinlys en smule, og samtidig holde varmen.

Og så må min kæreste leve med at jeg har hattehår. 

Der var et afsnit af “Venner”, hvor Joey lod som om han ejede en Porche, for at bliver afsløret i, at den bil han havde stået overdækket på gaden i realiteten bare var en masse kasser med en pressæning over.

Men han førte sig frem med alt det tøj og tilbehør han kunne finde med Porche-logoet på – sko, bukser, bluse, jakke. halstørklæde, vanter, kasket osv.

Overdrivelse fremmer jo som bekendt forståelsen, men i dette tilfælde giver den nu også anledning til stort fniseanfald.

Og det er ikke kun Joey, som har det sådan. Jeg synes man ret ofte i gadebilledet ser en helt bestemt type unge mennesker (læs mænd) som udviser nogenlunde samme smags- og stilsans, som vor, lad os bare sige det højt – ikke alt for kloge, men alligevel knuselskelige ven Joey.

Når jeg ser disse mennesker komme gående i deres Quiksilver Jeans, åbentstående Quiksilver Jakke så man kan se deres Quiksilver T shirt, så kan jeg ikke andet end sende Joey en venlig tanke – og de forfattere som står bag – og håbe at de unge mænd i det mindste ikke er klar over at de er en lille smule til moro for os andre – det ville næsten være synd hvis de vidste det.

Vi har pldseligt fået dresscode på et af mine jobs – nu skal vi guddødemig til at gå i noget af det mest uflatterende der findes – polo-shirts! Marineblå med guldtrykt logo… Heldigvis er jeg der ikke hver dag, og har heller ikke kontakt med ret mange andre mennesker ud over mine umiddelbare kolleger og resten af personalet, som i øvrigt alle går i jakkesæt, så det kommer såmænd nok til at gå, men kunne de dog ikke have fundet noget lidt smartere?

Det er selvfølgelig et gammelt og fornemt firma, og for folk der kommer der, er det også rart at der er en vis ensartethed over medarbejderne i stedet for at de skal kigge på folks private iD T shirt over et par Bullrot Pants eller Diesel Tights – men alt andet lige ville jeg hellere have jakkesæt på, ligesom de andre.

Et eller andet sted føler jeg at min personlige frihed er blevet kompromitteret – men jeg er trods alt lykkelig over at vi ikke har fået solgule heldragter…

Okay, jeg indrømmer – jeg er en sprognørd! Jeg er et af de ualmindelig irriterende mennesker, som kan finde på at rette folk når de taler eller udtaler forkert – og jeg skal så lige sige, at jeg i den grad også regner med, at jeg får tilbage af samme skuffe, hvis jeg selv laver en fejl; jeg er ikke en, som ikke kan tåle sin egen medicin…

Der er mit job, hvor jeg arbejder utroligt detaljeret med fonetik på mange forskellige sprog, som har påvirket mig i denne, vil nogen mene, negative retning, men dem om det – jeg synes det er en vigtig ting. Hvis ikke vi har et ordentligt sprog, så opstår der uværgeligt misforståelser, og hvorfor bruge tid og energi på at rede dem ud, når man kunne have været præcis fra starten?

Der er især to ting, som kan give mig neglemærker i fodsålerne – den ene er, at de fleste efterhånden siger “både…. men også” i stedet for “både….og”; og den anden er de fleste danskeres udtale af ordet “accessories”.

Uanset om der er tale om en Quiksilver Pung, en Criminal Cap eller en Billabong Pung, så er der tale om tilbehør – på engelsk accessories – og hvordan er det nu liiiige det udtales…?

Kig i en ordbog!

der sidder mange dygtige folk verden over og spekulerer på og i, hvad produkter skal hedde. Det helt rigtigt navn er forskellen mellem succes og glemsel. Et firma- eller produktnavn skal kunne huskes.

Nogle gange husker man de forskellige ting fordi det er er sjovt navn, andre gange fordi det giver os billeder i hovedet, eller hvis man tænker over hvad navnet egentlig betyder, kan det sætte tankerækker af divergerende længde igang.

Eks – hvem af os tænker ikke Waltzing Mathilda når man ser et navn som

Billabong Cap? Eller ser Tom Selleck for sig med en meget langløbet riffel som kan skyde hul i en spand på mere end en kilometers afstand når man ser navnet Quiksilver Boots? Og hvad med en Konrad Hue? Konrad er da et udmærket navn, hvorfor mon der ikke er flere der hedder det, når nu de gamle pigenavne som Alma, Asta, Emma osv er så moderne?

Der er dog også en anden måde at få folk til at huske navne på – nemlig at gøre folk helt usikre på hvordan de skal udtales. Der er et stort byggefirma herhjemme hvis navn jeg simpelhen ikke logisk kan finde ud af, hvordan udtales. Jeg har faktisk gjort det, at jeg 3 gange har henvendt mig til folk med navnet på ryggen og spurgt dem – med det resultat at jeg fik 3 forskellige svar, og derfor ikke er blevet spor klogere – men jeg er ganske sikker på, at hvis jeg en dag skal have noget renoveret eller bygge mit eget hus, så er det dem, som springer først ind i mit hovede, og dem jeg vil kontakte – måske kan jeg så endelig få navnet udtalt korrekt…

jeg så forleden, på en af mine utallige gåture, en dame klædt i sort med en græsgrøn rygsæk og briller i samme farve. Supersmart!

Jeg kender også en dame, som for nylig har skiftet de gamle, traditionelle briller ud med et par skirggule – i dette tilfælde er det så desværre lidt mere brillerne, som kommer gående med hende end omvendt, som nok var ønskeligt, men hatten af for, at hun vil og tør gøre så meget opmærksom på sin tilstedeværelse!

En af mine venner har købt et par farvede kontaktlinser. Han er professionel musiker, og er meget lys i sine farver, så for at stå lidt tydeligere frem på scenen købte han disse, og jeg skal love for de virker. Man bliver helt forskrækket når man ser ham tæt på med meget meget blå øjne, men lidt på afstand virker det super godt.

Så blot fordi man går fra briller til acuvue         behøver tilværelsen bestemt ikke være kedeligere eller mindre farverig! Jeg ville dog nok tænke mig lidt om inden jeg mødte på arbejde i linser med dollartegn eller smiley´s – men selvfølgelig, hver sin smag.        

“Jeg tror det kan sammenlignes med at holde op med at ryge, når man får linser i stedet for briller” – sagde en af mine kolleger til mig forleden. Hun har efter mange år med briller fundet ud af, at hun faktisk kan bruge linser, og det ville hun prøve.

Hun har købt et abonnement på månedslinser, og er umanerlig glad for dem. Selv om det kræver lidt øvelse, og hun skal huske at have flere ting med i sin allerede

godt fyldte dametaske, så nyder hun at være fri for at have noget på næsen, som hun siger.

Men hun har så også opdaget, at hun har haft en hel masse ritualer omkring sine briller hun ikke var klar over, og det har faktisk ikke været så nemt at undvære.

f.eks har hun altid haft billerne siddene I håret, når hun ikke brugte dem, og hun griber stadig efter dem, når hun skal til at læse noget. Hun har også haft en vane med at tage dem af og vifte med dem I den ene hånd, når hun ville slå hoget fast, og hun har ofte haft den ene brillestang I sin mundvige, når der var et eller andet hun skulle tænke over.

Det er unægtligt lidt vanskeligt med billigekontaktlinser… De er ikke sådan at tage ud og sætte i håret, eller at have I mundvigen…

Alt sammen ubevidste ritualer, som hun nu pludselig mangler, og skal finde erstatninger for – derfor referencen til rygeafvænning.

Hun er nu kommet fint igennem overgangsperioden, og har vænnet sig til linserne, men hun har såmænd nok ret i, at det er nogle af de samme mekanismer som når man stopper med at ryge. Noget af det sværeste, er at ændre indgroede vaner!

Af en eller anden grund er jeg begyndt at kigge efter hvilken slags briller folk går med. Rigtig mange af mine venner og kolleger er gået over til billigekontaktlinser

Det være sig soflens eller andre mærker, og det er der selvfølgeiig en praktisk årsag til, men jeg synes nu alligevel det er lidt synd at brillerne ikke fylder helt så meget I billedet som før.

Og så alligevel. Hvis man kigger efter, er det stadig mange, som bruger dem – og de aller fleste kontaktlinsebrugere har jo stadig brillerne til dage med trætte øjne og når man ikke lige har hentet næste måneds linser osv.

Alt andet lige, er det noget lettere at have med et par briler at gøre – det er da nemmere at smutte dem på, end at skulle have et mindre arsenal frem af væsker og deslige, men man kan jo glemme dem, sætte sig på dem, tabe dem, så andre kommer til at træde på dem… Når linserne er i, så sidder de hvor de skal.

Jeg ved ikke hvad der er bedst – og jeg er heldigvis indtil videre forskånet for problematikken, da mit syn ikke fejler noget – endnu…

Kender du det, at pludselig kommer en af dine kolleger på arbejde og ser anderledes ud, men du kan ikke rigtigt sætte fingeren på hvad det er?

Heldigvis kommer de gerne selv med løsningen, eks: “hvor er det dejligt at have barberet overskægget af” eller “ har du set mine nye briller?”, men andre gange siger de ikke noget, og der kan gå ret lang tid inden man finder ud af hvad pokker det er.

En ting er, hvis noget der hele tiden har været der, er blevet anderledes, men hvis noget lige pludselig forsvinder fra et ansigt, så kan man blive noget så forvirret. Som hvis en går fra at have briller på til at bruge billigekontaktlinser. Der kan faktisk gå flere dage inden jeg pludselig opdager at det er det, der er sket, og så er man selvfølgelig nødt til at lade som om, at det havde man da opdaget for længst, og lettere nonchalant spørge “nå, hvordan er det så med de nye månedslinser, er det rart at være sluppet for de tunge briller?”, og “ du ser rasende godt ud”

Altid godt at dække over sin egen uopmærksomhed med en kompliment…