» Ullas blog
Opret egen blog | Næste blog »

Ny jul

17. Oct 2008 17:38, ullwitt

Vi kan ikke benægte det længere – der er ikke længe til jul…

De fleste år får jeg udskudt julegaveindkøbene til sidste øjeblik, men i år skal det være anderledes. Jeg har besluttet mig for at være i god tid, og i øvrigt købe det meste på nettet, så jeg undgår de overfyldte forretninger. Og hvis jeg alligevel tæt på jul får forvildet mig ind til byen, kan jeg med god samvittighed gå rundt uden at stresse, fordi alt hvad jeg skal bruge ligger hjemme indpakket og klar. Det bliver skønt!

 

Af mærkelige årsager synes jeg altid det er meget lettere at købe ind til mænd end til kvinder. De fleste mænd i min familie ved jeg vil blive overordentlig glade for bløde pakker med en Superdry T shirt, et par Pepe Jeans eller nogle Fox Sneakers. Jeg kender efterhånden deres størrelser, så de undgår at skulle bytte, og jeg har endnu ikke mødt den dreng/mand som ikke er glad for, at man for det første rammer stilmæssigt hvad de går i, og samtidig sparer dem for at gå i butikker selv – så på en gang giver man både en gave og gør en god gerning.

 

Det er da ikke så ringe endda…

 

 

Vinterhattehår

17. Oct 2008 17:37, ullwitt

jeg bor i en ejendom som er bygget i 1930’erne. Dengang lavede man centralvarme, hvilket vil sige at mine radiatorer sidder centreret midt i lejligheden i stedet for under vinduerne, som man da heldigvis senere har fundet ud af, er en langt smartere løsning.

Derudover har jeg store øst- og vestvendte vinduer, så om vinteren er lejligheden endog temmelig svær at varme op.

 

De sidste år har jeg sat en masse levende lys i vinduet, for lige som at skabe en barriere af varme, så kulden ikke kommer så langt ind i rummet. Det virker nogenlunde, men koster en del, da lys med lang brændetid ikke er voldsomt billige, og hvis man bruger syv om dagen plus nogle fyrfadslys, så kan det faktisk godt blive lidt af en udskrivning.

 

Men i år har jeg besluttet mig for at prøve noget nyt – det er jo sagt mange gange, at man taber det meste af sin kropsvarme ud gennem issen – så nu vil jeg gå ud og købe en

Fox Cap og en Quiksilver Cap, så jeg har noget at skifte imellem, og så vil jeg i vintermånederne sidde med mit uldtæppe omkring mig og min kasket på hovedet, og forhåbentlig nedsætte mit forbrug af stearinlys en smule, og samtidig holde varmen.

 

Og så må min kæreste leve med at jeg har hattehår. 

for meget af det gode

17. Oct 2008 17:36, ullwitt

Der var et afsnit af “Venner”, hvor Joey lod som om han ejede en Porche, for at bliver afsløret i, at den bil han havde stået overdækket på gaden i realiteten bare var en masse kasser med en pressæning over.

 

Men han førte sig frem med alt det tøj og tilbehør han kunne finde med Porche-logoet på – sko, bukser, bluse, jakke. halstørklæde, vanter, kasket osv.

Overdrivelse fremmer jo som bekendt forståelsen, men i dette tilfælde giver den nu også anledning til stort fniseanfald.

 

Og det er ikke kun Joey, som har det sådan. Jeg synes man ret ofte i gadebilledet ser en helt bestemt type unge mennesker (læs mænd) som udviser nogenlunde samme smags- og stilsans, som vor, lad os bare sige det højt – ikke alt for kloge, men alligevel knuselskelige ven Joey.

 

Når jeg ser disse mennesker komme gående i deres Quiksilver Jeans, åbentstående Quiksilver Jakke så man kan se deres Quiksilver T shirt, så kan jeg ikke andet end sende Joey en venlig tanke – og de forfattere som står bag – og håbe at de unge mænd i det mindste ikke er klar over at de er en lille smule til moro for os andre – det ville næsten være synd hvis de vidste det.

Jeg vil heller', jeg vil heller', jeg vil meget meget heller' ha'...

17. Oct 2008 17:36, ullwitt

Vi har pldseligt fået dresscode på et af mine jobs – nu skal vi guddødemig til at gå i noget af det mest uflatterende der findes – polo-shirts! Marineblå med guldtrykt logo… Heldigvis er jeg der ikke hver dag, og har heller ikke kontakt med ret mange andre mennesker ud over mine umiddelbare kolleger og resten af personalet, som i øvrigt alle går i jakkesæt, så det kommer såmænd nok til at gå, men kunne de dog ikke have fundet noget lidt smartere?

 

Det er selvfølgelig et gammelt og fornemt firma, og for folk der kommer der, er det også rart at der er en vis ensartethed over medarbejderne i stedet for at de skal kigge på folks private iD T shirt over et par Bullrot Pants eller Diesel Tights – men alt andet lige ville jeg hellere have jakkesæt på, ligesom de andre.

 

Et eller andet sted føler jeg at min personlige frihed er blevet kompromitteret – men jeg er trods alt lykkelig over at vi ikke har fået solgule heldragter…

 

 

assæsoris?

17. Oct 2008 17:35, ullwitt

Okay, jeg indrømmer – jeg er en sprognørd! Jeg er et af de ualmindelig irriterende mennesker, som kan finde på at rette folk når de taler eller udtaler forkert – og jeg skal så lige sige, at jeg i den grad også regner med, at jeg får tilbage af samme skuffe, hvis jeg selv laver en fejl; jeg er ikke en, som ikke kan tåle sin egen medicin…

 

Der er mit job, hvor jeg arbejder utroligt detaljeret med fonetik på mange forskellige sprog, som har påvirket mig i denne, vil nogen mene, negative retning, men dem om det – jeg synes det er en vigtig ting. Hvis ikke vi har et ordentligt sprog, så opstår der uværgeligt misforståelser, og hvorfor bruge tid og energi på at rede dem ud, når man kunne have været præcis fra starten?

 

Der er især to ting, som kan give mig neglemærker i fodsålerne – den ene er, at de fleste efterhånden siger “både…. men også” i stedet for “både….og”; og den anden er de fleste danskeres udtale af ordet “accessories”.

 

Uanset om der er tale om en Quiksilver Pung, en Criminal Cap eller en Billabong Pung, så er der tale om tilbehør – på engelsk accessories – og hvordan er det nu liiiige det udtales…?

 

Kig i en ordbog!